PARTERAPI
 
 
 
 
Foruden at give inspiration til fagfolk, der har par i terapi, er DU & JEG – en lille bog om parforholdets veje og vildveje skrevet, så den umiddelbart kan anvendes som udgangspunkt for læserens egne undersøgelser af et parforhold, herunder sit eget.
 
 
 

DU & JEG. Kap. 5. Om kommunikationen i et parforhold

 
 
                     
 
 
Der er næppe noget, der er så interessant at studere ved et parforhold som den indbyrdes kommunikation. I bred forstand er kommunikation jo netop det, det drejer sig om. Synsvinklen kan sammenholdes med hver af de forudgående synsvinkler. I kommunikationen afspejles parforholdets trivsel inden for de forskellige dimensioner, ligesom forventninger, magtkampe og konfliktområder blotlægges. Samtidig giver kommunikationen et førstehåndsindtryk af parrets oplevelse af binding, rummelighed, tilknytning, tryghed og sammenhold.

Kommunikation og forelskelse

I forelskelsesfasen er kommunikationen i reglen ukompliceret, men også indforstået. Bindingen er af symbiotisk karakter. Begge parter er yderst positive og imødekommende, idet de oplever at have mødt den eneste ene.

Ved uoverensstemmelse i følelse eller synspunkt er der i reglen sympatisk overbærenhed. Der ændres måske lidt pa udsagnet eller tolkningen af følelsen – med smil fra begge sider. Herefter kan parterne more sig over forskellighederne, hvilket igen tages som et bevis pa, hvor godt de passer sammen, og hvor ens de i virke-ligheden er.

Den største trussel for kommunikationen er de underliggende forventningsbilleder. Foretager den ene sig handlinger eller kommer med uforståelige meddelelser, som afviger, måske blot en smule, fra den andens forventningsbillede, kan det føre til en stærk skuffelse, som kan udløse et skænderi eller føre til et endeligt brud.

Kommunikation og opbygning

I opbygningsfasen kridtes banen op. Begge parter ønsker at engagere sig og støder pa et tidspunkt ind i grænserne for både egen samt den andens ydeevne. De gensidige forventninger er knyttet til temaer som ordenssans, nærvær, åbenhed, empati, tillid samt det at kunne træffe fælles beslutninger. Skuffelser beroende pa oplevelser inden for disse områder giver anledning til uoverensstemmelser, som kan munde ud i skænderier, hvilket kan bevirke, at den gensidige tillid og tryghed momentvis går tabt.

Så længe skænderiet foregår med en følelse af, at ligeværdigheden er intakt, og der sker en fri udveksling af synspunkter, er kommunikationen symmetrisk. Mistes oplevelsen af ligeværd, og kommunikationen bliver asymmetrisk, det vil fx sige, at man begynder at tale ned til hinanden, er parret pa vej ind i en krise med de sårede følelser som omdrejningspunkt.

Når samtalen foregår mellem personer, der oplever sig ligeværdige, og hvor der sker en fri udveksling af synspunkter, taler man om symmetrisk kommunikation. I modsætning hertil, som fx ved ansættelsessamtaler, hvor det er intervieweren, der styrer samtalen, taler man om asymmetrisk kommunikation.

I værste fald fører krisen til separation, i næstværste fald til fastlåsning eller indefrysning af dele af parrets kommunikation i negative mønstre. I bedste tilfælde styrkes parrets kommunikation, idet parterne kommer sikkert igennem krisen ved hver især at påtage sig at berige parforholdet gennem den
nødvendige korrektion af egne forventninger samt af egen adfærd.

Kommunikation og venskab

I venskabsfasen er banen endeligt kridtet op. Parrets indbyrdes kommunikation vidner om, hvordan de er kommet igennem tidligere kriser. Er de pa et eller flere områder kørt fast i et negativt kommunikationsmønster, er mulighederne for fortrolighed og empati samtidig begrænset herefter. Kun hvis parret med tilstrækkelig selvkritik og overbærenhed har passeret de nødvendige kriser sammen, giver kommunikationen rum for den frie udfoldelse af venskabets fortrolighed og empati.

Signalkommunikation

Går du i dybden med kommunikationen i et parforhold, opdager du hurtigt, at kommunikation er mere end det at tale sammen. Faktisk er det sådan, at når et par har kendt hinanden i nogle år, så bliver kommunikationen i reglen gradvist mere og mere ordløs.

I stedet for den talte kommunikation opbygges måder at kommunikere pa, der kan minde om kommunikation med husdyr, fx med en hund. Der er håndtegn, fløjten, hvisken og kropsholdninger, som afspejler opfordringer og vaner, kommandoer med passende efterfølgende ros eller skældud.

Parret kender nu hinanden så godt, at de ikke behøver at sige noget. Det næste skridt eller den næste handling ligger lige til vanen. Eller også signaleres der med en enkel, måske for andre uforståelig, kropsholdning, hvornår middagen serveres, eller hvornår barnet skal hentes fra skole el.lign.

Problemerne opstår, hvis det indlærte signalsprog svigter. Altså, hvis et signal ikke modsvares pa en passende eller forventet måde.

I nogle tilfælde beror et signalsvigt på en enkel forklaring, fx pa en manglende opmærksomhed, en sygdom eller lignende. Kan forklaringen godtages, er overbærenhed en selvfølgelighed.

I andre tilfælde bygger et signalsvigt på manglende vilje eller direkte modvilje. Det kan være i forbindelse med en følelse af at blive talt ned til eller blive taget for givet, at modviljen opstår. Denne reaktion skuffer til gengæld partnerens forventninger. Skænderiet er lige om hjørnet!

Skænderiet

Når du iagttager et parforholds skænderier, opdager du, at de ofte har en bestemt form; en form, som i reglen gentages med jævne mellemrum.

Det begynder med, at den ene part skuffes over den andens udtalelser eller adfærd. Dette giver anledning til irritation og vrede, som kan komme til udtryk i en lukkethed eller i en bebrejdelse.

Både lukketheden og bebrejdelsen har til formål at udligne skuffelsen. Men den anden skuffes sædvanligvis over partnerens reaktion og er derfor sjældent overbærende og forstående.

En lukkethed kan kun udlignes med en kontralukkethed og en bebrejdelse kun med en kontrabebrejdelse. Øje for øje og tand for tand! Og så er magtkampen i gang, hvilket fortæller dig, at mindst den ene af parterne føler, at ligeværdigheden i forholdet er truet af den andens opførsel.

En magtkamp har som mål at få sin mening trumfet igennem. Da en sådan indstilling igen truer ligeværdigheden, er der ingen af parterne, der vil give sig, hvilket fører parforholdet direkte ind i en tilstand af afmagt, som gradvist udspiller sig i et tiltagende primitivt sprog brug præget af irritation og beskyldninger.

I et “godt” skænderi er der er ingen øvre grænse for, hvad parterne dels kan beskylde hinanden for, samt dels hvad de kan kalde hinanden – begge dele for at fa ret. Der hånes, nedgøres og manipuleres åbenlyst. Der siges ting, der bliver svære at trække tilbage eller at gøre gode igen. Parterne udtrykker sig i løbet af et skæn-deri mere og mere generelt, injurierende og primitivt (regressivt) til hinanden.

Eksempel 10. Fragment af skænderi.

A: Du taler altid grimt til mig.

B: Vrøvl! Du hører jo aldrig efter, hvad jeg siger.

A: Der kom vist bud fra en!

B: Du tror altid, det er dig, der bestemmer alting.

A: Og du er en tro kopi af din mor.

B: Sikkert! Altid det bedste fra din mund. Bliv bare ved!

A: Nej, hør nu? Så indladende du er.

B: Gamle gris!

A: Ja, og du er ikke andet end en billig luder!


Som regel løber det irrationelle skænderi ud i gensidig udmattelse. Vreden aflades, og tomheden melder sig.

Og nu sker der sommetider noget, der for en udenforstående kan synes underligt. Parterne falder hinanden om halsen. Som om vreden og de nedsættende ord kun var et dække over en kærlighed, som måske med ét udfolder sig med lidenskabelig styrke.

Herefter optages den daglige kommunikation igen. Som om intet var hændt.

Kommunikation og skænderi

Grundene til skænderier i et parforhold kan være mange. I reglen indledes de fleste med en skuffelse eller en kedsomhed pa grund af oplevelsen af mangel pa tryghed, kærlighed eller sex.

Men skænderiet kan også i sig selv anskues som et symptom pa en mangelfuld kommunikation mellem parterne. Kommunikationen er måske fastlåst eller frosset inde i en ganske bestemt og uforarbejdet form beroende pa tidligere skuffelser med sårede følelser, der aldrig er forstået eller korrigeret, hverken af parterne hver for sig eller sammen.

Negative kommunikationsmønstre

Negative kommunikationsmønstre kan inddeles i 4 typer:

1. Negativ fortolkning

2. Konfliktoptrapning

3. Nedladenhed

4. Tilbagetrækning


1. Den negative fortolkning sætter ind i områder, hvor parterne aldrig har nået en dybere afklaring sammen. Man er holdt op med at lytte til hinanden og konkluderer vanemæssigt negativt pa den andens udmelding, så snart man bevæger sig ind i et af områderne.

2. Konfliktoptrapning er kendetegnet ved, at kommunikationen inden for et bestemt område har tendens til at stige i intensitet for til sidst at ryge helt af sporet. Man glemmer tid og sted og sigter mod den andens sårbare punkter.

3. Nedladenhed. Dette kommunikationsmønster går ud på, at den andens holdninger inden for et bestemt område ikke skal eller bør anerkendes. Den andens følelser tages ikke alvorligt, hvorved oplevelsen af ligeværd krænkes.

4. Tilbagetrækning (tavshed). Tilbagetrækning betyder, at den ene part, eller eventuelt begge parter, trækker sig tilbage fra et område, når bestemte kønflikter viser sig.

Du kan iagttage sidstnævnte negative kommunikations-mønster i dets ekstreme form i det tavse forhold, hvor begge parter på væsentlige områder har givet op både over for hinanden, sig selv og parforholdet.

Dybest set kan et sådant fastlåst forhold kun repareres gennem en klargørende samtale. En sådan samtale kræver til gengæld begges tillid og tryghed til den andens og egne motiver for at ville blive i forholdet.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Stig Dankert Hjort har ikke kun skabt en vedkommende bog til inspiration og gavn for parterapeuter. Han har også udformet en ... fin, lille ... bog, der henvender sig direkte til læseren, der lever i en parforholdsrelation, som læseren ønsker at blive klogere på ... Med Du og Jeg får læseren mulighed for at forstå og forbedre eget samliv og praktiserende parterapeuter får ny inspiration til at hjælpe fastlåste par videre ... Bogen inspirer til, at du tager din partner i hånden og tager på opdagelsesrejse i jeres fælles samliv ..."

Klinisk psykolog, cand.psych. Dorthe Eggert Canzanella i Tidsskrift for Psykoterapi no.1, 2014.

Stig Dankert Hjort